Hver fortælling har sin begyndelse. Vores historie begyndte i Rusland, da Alexander Pusjkin skrev sine ungdomsdigte ned på papir, og limede siderne ind i en lille notesbog. Så gav han hæftet til sin bror Lev, så han kunne sende det til censuren. Hæfte var på 19 sider og indeholdt digte, som Pusjkins skrev, da han gik i lycèe (højere skole). Dette skete i foråret 1825.
Manuskriptet er kendt som» Kapnist Hæftet», fordi hr. Kapnist var eneejer af hæftet, selvom det i lang tid blev opbevaret hos akademikeren L. N. Maykov (ifølge skriftlige korrespondancer).
Her begynder vores eventyr. I 1898 døde ejeren af Pusjkins håndskrevne hæfte, Mr. Kapnist, i Rom, og to år senere døde akademikeren Maykov, som havde arbejdet på hæftets offentliggørelse. Hr. Kapnists døtre arvede alle faderens arkiver, herunder manuskriptet af Pusjkin. Efter Oktoberrevolutionen forsvandt alle spor af hæftet…..men…
Herfra er vores eventyr flyttet til Kongeriget Danmark, hvor digteren Hans Christian Andersen boede. Han havde aldrig været i Rusland og havde aldrig mødt Alexander Pusjkin, og alligevel krydsedes deres veje – og dermed hæftets historie.
Pludselig – som det sker i mange eventyr – blev en kopi af brevet fra H.C. Andersen>2,4 fundet i det russiske videnskabsakademis arkiver. Brevet var fra 1865, og her takkede han sin ven, Elizabeth Manderstern>3
